Relationer og typer, der passer sammen

Passer bestemte personlighedstyper sammen? Hvad typerne kan sige om samarbejde i parforhold og familie

Typer afgør ikke, om to mennesker passer sammen. Men de kan give ord til de forskelle i tempo, planlægning og tale, der giver gnidninger derhjemme.

Illustrationsbillede: Passer bestemte personlighedstyper sammen? Hvad typerne kan sige om samarbejde…
Afsnit

Hvilke personlighedstyper passer sammen? Der findes ikke en dokumenteret liste over typer, der passer godt eller dårligt sammen, og din type eller farve kan ikke afgøre, om du og en anden kan have et godt forhold. Typerne er brugbare på en anden måde: De kan give jer fælles ord for forskelle i tempo, planlægning og måden at tale på, så I kan tale om dem, før de bliver til skænderier. Resten af guiden viser, hvordan.

Hvad ved vi egentlig om, hvem der passer sammen?

Illustrationsbillede: Hvad ved vi egentlig om, hvem der passer sammen?
Billedet er en AI-illustration, ikke dokumentation.

Hverken Myers-Briggs, enneagram, farvetyper eller Big Five har en kilde, der siger, at bestemte kombinationer holder bedre end andre. Hvis en side lover dig en matrix over “de bedste match”, er det udbyderens egen fortælling, ikke et forskningsresultat.

Der er til gengæld forskning i, hvem der ender sammen. Videnskab.dk refererer et stort studie, hvor det for mellem 82 og 89 procent af karaktertrækkene var mere sandsynligt, at parrene havde dem til fælles end ikke. Modsætninger mødes altså sjældnere, end sagnet siger. Det fortæller, hvem der oftere ender sammen, men ikke, hvem der har det godt sammen.

Der er en grund mere til forsigtighed. Ifølge Lex bestemmes menneskets adfærd af situationsfaktorer, sociale påvirkninger og erfaringer opbygget gennem livsløbet, og ikke kun af træk eller typer. Din partner opfører sig ikke kun efter sin type, men også efter, hvor presset arbejdet er, hvordan dagen har været, og hvad vedkommende har med fra tidligere. Et typeresultat er et udgangspunkt, ikke en forklaring på det hele.

Hvor forskelle oftest giver gnidninger derhjemme

Tabellen herunder samler almindelige hverdagssituationer. Det er redaktionens eget overblik over, hvad mange kender fra hjemmet. Det er ikke forskningsresultater, og ingen af rækkerne hører til en bestemt type.

Område Hvordan det kan se ud Spørgsmål at stille hinanden
Tempo Den ene beslutter hurtigt, den anden vil vende det en ekstra gang Hvad skal besluttes nu, og hvad kan vente?
Planlægning Den ene vil have weekenden lagt fast, den anden vil se tiden an Hvilke ting skal aftales, og hvad må være åbent?
Tale Den ene tænker højt, den anden vil tænke først og så svare Skal du have svar nu, eller kan jeg vende tilbage?
Uenighed Den ene vil tage det med det samme, den anden har brug for pause Hvornår tager vi samtalen færdig?
Tid sammen Forskellige ønsker til, hvor meget socialt der passer Hvad er nok for hver af os i en uge?

Den sidste række handler ofte om introvert og ekstrovert. Se guiden om introvert eller ekstrovert for, hvordan begreberne bruges, og hvad de ikke betyder.

Sådan bruger I forskellene som oplæg til en samtale

Videnskab.dk skriver, at god kommunikation og fælles problemløsningsevner er nøglen til at navigere i forskellene og bruge dem som en styrke. Her er en måde at gøre det konkret:

  1. Vælg én gentagen situation, ikke “vores forhold”. For eksempel hvordan I planlægger weekenden.
  2. Beskriv, hvad du selv har brug for, i stedet for at beskrive den anden. “Jeg bliver urolig, når intet er aftalt” er lettere at høre end “du planlægger aldrig noget”.
  3. Brug typebetegnelsen som låne-sprog, ikke som dom. “Min profil siger, at jeg tænker højt” er et oplæg. “Du er jo en typisk …” er en etiket.
  4. Aftal en lille ændring, og prøv den en periode. Følg op på, om den hjalp.

Et tænkt eksempel

Eksemplet er vores eget og fiktivt. Ida og Karim har begge taget en personlighedstest. Ida kommer ud som en, der vil have planer på plads, mens Karim kommer ud som en, der foretrækker at holde muligheder åbne. De skændes hver fredag om weekenden. De bruger ikke resultatet til at afgøre, hvem der har ret, men til at sige: “Du har brug for en plan, og jeg har brug for luft.” De aftaler, at ét punkt lægges fast hver weekend, og resten er åbent. Skænderiet forsvinder ikke helt, men de ved nu, hvad det handler om. Testen har ikke sagt, at de passer sammen. Den har givet dem ord.

Familie, børn og søskende

Samme tankegang gælder i familien, men vær ekstra forsigtig med at sætte typer på børn. Børn ændrer sig, og en betegnelse kan hurtigt blive til en fast forklaring på alt. Hos voksne er typerne heller ikke et facit, jf. Lex ovenfor. Brug i stedet beskrivelser af situationer: “Du får det svært, når der er mange mennesker på én gang” er mere brugbart end en etiket.

Vil du vide, hvilken model du skal begynde med, kan du bruge vores værktøj til at finde den model, du bør læse om først. Et overblik over modellerne finder du i guiden om de mest brugte personlighedsmodeller.

Når typerne ikke rækker, og når en fagperson er næste skridt

Guiden er ikke parterapi og kan ikke vurdere, om et forhold holder. Den dækker heller ikke diagnoser, behandling eller psykiske vanskeligheder, og den kan ikke sige noget om, hvad der er galt hos en bestemt person. Typeskemaer er et samtaleoplæg og ikke et svar på, om et forhold skal fortsætte.

Overvej en fagperson, hvis samtalerne igen og igen ender i det samme skænderi, selv om I har prøvet at tale om forskellene. Det samme gælder, hvis en af jer holder sig tilbage af frygt for reaktionen, eller hvis der er tillidsbrud, som ingen af jer kan tale om. Ved vold, trusler eller akut fare er et typeskema irrelevant: Kontakt alarmcentralen, politiet eller en krisehjælp.

Når du vælger par- eller familierådgivning, kan du spørge ind til nogle få ting:

  • Hvilken uddannelse har rådgiveren, og hvordan arbejder vedkommende?
  • Bruger rådgiveren typemodeller, og i så fald som samtaleredskab eller som svar?
  • Hvad koster det, hvor lang tid regner man med, og kan I begge sige stop undervejs? Få svarene, før I går i gang.

Vær på vagt, hvis nogen lover, at en test kan afgøre, om I passer sammen. Det kan ingen af modellerne dokumentere.

Spørgsmål om typer og parforhold

Kan to introverte eller to ekstroverte passe bedre sammen?

Det er der ikke belæg for. Kilden her viser kun, at par oftere har træk til fælles, ikke at ligheder gør forholdet bedre. Det afgørende er, hvordan I håndterer forskelle og ligheder i hverdagen.

Skal min partner tage den samme test som mig?

Nej, det er ikke nødvendigt. Det kan være et fint fælles udgangspunkt, men det er frivilligt, og ingen skal presses til det. Hvis den ene ikke vil, kan I tale om situationer i stedet for typer.

Min partner og jeg har “forkerte” typer sammen. Er det slut?

Nej. Ingen kilde viser, at bestemte typekombinationer forudsiger, om et forhold holder. En typebetegnelse er ikke en dom over jer.

Hvilken model er bedst at bruge i parforholdet?

Ingen model er sikker nok til at afgøre noget om jer. Vælg den, I har lettest ved at tale ud fra, og brug den som sprog, ikke som facit. Se guiden om Big Five for en model, der beskriver træk som skalaer og ikke som typer.