En personlighedstest Big Five måler, hvor du ligger på fem skalaer: ekstraversion, neuroticisme, åbenhed, samvittighedsfuldhed og venlighed. Resultatet er ikke en type, men en profil, der viser, hvor du ligger i forhold til andre på hvert træk. Du kan bruge den som oplæg til en samtale om, hvordan du og andre arbejder og kommunikerer. Du kan ikke bruge den som dom over dig selv eller andre, og slet ikke til at afgøre, om nogen passer til et job.
Fem skalaer i stedet for fire eller seksten kasser
Ifølge Lex fremstod der i forskningen i alt fem overordnede dimensioner i personligheden, kaldet The Big Five. De er de fem ovenfor. Lex skriver også, at det diskuteres, om fem er dækkende. Modellen er altså et udbredt bud på, hvordan personlighed kan beskrives, og ikke et endeligt facit. I en anden artikel beskriver Lex femfaktormodellen som i dag den dominerende trækteori.
Forskellen fra de typetests, mange kender, er selve opbygningen. Videnskab.dk forklarer, at trækteorien beskriver personlighed som træk, man kan have i større eller mindre grad. Du ligger et sted mellem to ender og er ikke “en af” nogle kasser. Lex peger på, at mange typologier giver et skematisk forenklet og dermed fortegnet billede af personligheden. En skala er en grovere måde at sige noget på, men den tvinger dig ikke til at vælge side. Vil du se, hvordan modellerne forholder sig til hinanden, finder du det i overblikket over de mest brugte modeller.
Sådan læser du en Big Five-profil
Tre ting gør forskellen på at læse resultatet rigtigt og forkert:
- Det er relativt. “Høj” og “lav” betyder højere eller lavere end andre. Det betyder ikke bedre eller dårligere.
- Midten er normalen. Mange ligger ikke i yderkanterne, og en middelplacering er ikke et manglende svar.
- Du læser fem skalaer sammen. Et enkelt træk fortæller lidt. Det er kombinationen, der giver et billede.
Tabellen viser, hvad skalaerne kort sagt handler om i hverdagen. Navnene og forklaringerne varierer fra test til test, så læs altid testens egen beskrivelse af, hvad hver skala dækker.
| Træk | Hvad skalaen groft sagt handler om | Hvad du kan tale om med andre |
|---|---|---|
| Ekstraversion | Hvor meget man søger selskab, tager ordet og tager initiativ | Hvem der taler først på møder, og hvem der vil tænke i stilhed |
| Neuroticisme | Hvor stærkt man mærker bekymring og uro, når noget er usikkert | Hvor meget forvarsel og afklaring man har brug for ved ændringer |
| Åbenhed | Lyst til nye idéer og andre måder at gøre tingene på | Hvor meget nyt, der er rart at prøve af ad gangen |
| Samvittighedsfuldhed | Sans for plan, orden og at følge ting til dørs | Hvor detaljeret aftaler og deadlines skal være |
| Venlighed | Hvor meget man vægter harmoni og imødekommenhed i uenighed | Hvordan feedback og uenighed bedst gives |
Neuroticisme er et fagord for en skala. Det er ikke en diagnose.
Et tænkt eksempel: to kolleger og et nyt system
Eksemplet er sitets eget og fiktivt. Det bygger ikke på en rigtig test eller en rigtig person.
Anna har et resultat med høj åbenhed og lavere samvittighedsfuldhed end de fleste. Kasper ligger højere på samvittighedsfuldhed og lavere på åbenhed. Teamet får et nyt system til sagsbehandling. Anna går straks i gang med at prøve alt af og springer vejledningen over. Kasper vil først have en trin-for-trin-vejledning og en fast oversigt over, hvem der gør hvad. Anna ser Kasper som en, der bremser. Kasper ser Anna som en, der roder.
Profilerne forklarer ikke, hvem der har ret. De giver dem et sprog til at tale om forskellen, og de kan nå frem til to små aftaler. Anna afprøver systemet de første to dage og skriver ned, hvad hun finder ud af. Kasper laver ud fra de noter en kort vejledning til resten af teamet. Husk, at profilerne kun giver hypoteser. Spørg hinanden, om det passer, før I bygger rutiner på dem.
Hvorfor et resultat kun er et øjebliksbillede
Du svarer ud fra, hvordan du ser dig selv lige nu, og hvilken situation du har i hovedet. Den, der besvarer testen med arbejdsdagen for øje, kan få et andet resultat end den, der tænker på weekenden. Læs derfor resultatet som en foreløbig beskrivelse. Videnskab.dk skriver, at en personlighedstest aldrig kan give det fulde billede af det unikke individ. Det gælder også en Big Five-test.
Når du skal vælge en test eller en workshop
Test på nettet kan se ens ud uden at være det. Vurdér dem på disse punkter:
- Får du skalaer eller en typebetegnelse? Giver testen dig fem placeringer med forklaring, ligner den modellen. Får du en etiket som “du er en …”, er du tilbage i typetænkningen.
- Er det klart, hvad du sammenlignes med? En skala er kun meningsfuld, hvis det fremgår, hvem du placeres i forhold til.
- Hvem står bag, og hvad sker der med dine svar? Læs, hvem der har lavet testen, og hvad svarene bruges til, før du afgiver dem.
- Hvad får du for pengene? Spørg, hvad du får udover selve resultatet, og lad være med at betale for noget, du ikke har brug for. Tjek, hvad der er med i prisen, inden du sætter kryds.
Overvejer en leder en fælles workshop, bør lederen spørge, hvad holdet konkret skal kunne bagefter, og om resultaterne kan forblive private. Det gode udbytte er oftest aftaler om møder, feedback og arbejdsrum, ikke en ny etiket på hver kollega. Det uddyber vi i guiden om personlighedstyper på arbejdspladsen.
Det kan Big Five ikke afgøre, og så skal du spørge en fagperson
Resultatet kan ikke sige, om du er egnet til et bestemt job, og heller ikke om to mennesker passer sammen. Videnskab.dk nævner, at mange firmaer bruger personlighedstest i rekrutteringen. Her vurderer vi ikke den praksis, og vi dækker hverken rekrutteringsregler eller ansættelsesret. Er du i tvivl om, hvordan en test bruges i en ansættelse, må du spørge arbejdsgiveren eller en rådgiver, der kender reglerne.
Testen er heller ikke et redskab til at forstå psykiske vanskeligheder. Oplever du vedvarende uro, nedtrykthed eller andet, der fylder i din hverdag, så tal med din læge eller en psykolog. Et testresultat kan ikke erstatte en vurdering. Vil du forstå forskellen på introvert og ekstrovert, som hænger sammen med træket ekstraversion, kan guiden om introvert og ekstrovert være et sted at begynde. Ved du ikke, hvilken model du skal læse om først, kan du bruge værktøjet, der anbefaler en model ud fra fem korte spørgsmål.
Spørgsmål om Big Five-testen
Er Big Five det samme som Myers-Briggs?
Nej. Myers-Briggs sorterer folk i typer, mens Big Five placerer dig på fem skalaer. Lex kalder femfaktormodellen den dominerende trækteori i dag. Det betyder ikke, at skalaerne siger det hele om et menneske.
Får jeg det samme resultat, hvis jeg tager testen igen?
Ikke nødvendigvis. Svarene afhænger af, hvordan du ser dig selv, og hvilken situation du tænker på. Sammenlign derfor kun med dig selv, hvis du tager testen under nogenlunde samme forhold.
Skal jeg dele mit resultat med kolleger?
Det bestemmer du selv. Vælger du at dele, så tal om, hvad du har brug for i samarbejdet, frem for at præsentere dig med en etiket. Ingen af vores kilder siger noget om, hvad der er bedst her, så brug dit eget skøn.
Er fem træk nok til at beskrive en person?
Det er en forenkling. Lex skriver, at det diskuteres, om fem er dækkende. Behandl profilen som et grundlag for en samtale, ikke som en fuld beskrivelse.
