Kend Typen
Enneagram: modellen om motivation
- Hvad den beskriver Motiver bag adfærd
- Typer eller skalaer Typer med grundmotiv
- Bruges typisk til Selvindsigt og samtale
- Videnskabelig tyngde Forskere foretrækker Big Five
Enneagrammet er en personlighedsmodel, der deler mennesker op i ni typer ud fra det, modellen mener driver dem: hvad de søger, og hvad de helst undgår. Den passer til dig, der vil bruge en typebeskrivelse som afsæt for at tænke over dine egne motiver og tale om dem med andre. Den passer ikke til at måle, vurdere eller afgøre noget om en anden person.
Motivet frem for handlingen
Mange modeller tager udgangspunkt i, hvordan vi optræder: hvor højrøstede, planlagte eller udadvendte vi er. Enneagrammet stiller et andet spørgsmål: hvorfor gør du det, du gør? Ideen er, at to personer kan handle ens af vidt forskellige grunde, og at en og samme type kan handle meget forskelligt fra situation til situation. Derfor siger modellen mere om motivation end om adfærd.
Det er modellens egen tradition og ikke en påvist kendsgerning om mennesker. Vi har ikke en kilde, der belægger de ni typer eller deres motiver. Beskrivelserne i guiden om de ni typer skal derfor læses som modellens fortælling, ikke som forskningsresultater.
Et tænkt eksempel: to kolleger, samme adfærd
Eksemplet er sitets eget og fiktivt. To kolleger melder sig begge til at arrangere sommerfesten. Udefra ligner det hinanden. Den ene gør det, fordi hun vil føle sig nyttig for de andre. Den anden gør det, fordi han ikke tør overlade det til nogen, der måske gør det forkert. Enneagrammet ville læse de to som forskellige typer, selvom adfærden er ens.
Det er også modellens svaghed. Motivet kan du ikke se udefra. Kun personen selv kan give et bud på det, og det bud kan være farvet af, hvad man gerne vil se i sig selv. Derfor egner modellen sig bedst til at tænke over sig selv, og dårligt til at pege på andre.
Hvor enneagrammet adskiller sig fra de andre modeller
Enneagrammet handler om motiver, ikke om træk, der kan placeres på en skala. Big Five er bygget anderledes, og Videnskab.dk nævner Myers-Briggs og Enneagrammet som andre personlighedssystemer end femfaktormodellen, som forskerne foretrækker. Lex skriver, at femfaktormodellen i dag er den dominerende trækteori.
Enneagrammet er altså ikke den model, forskerne bygger på. Det betyder ikke, at beskrivelserne er ubrugelige som tankeredskab. Men de er ikke et mål for, hvem du er. Hele samlingen kan du sammenligne under Personlighedsmodellerne.
Det skal du være varsom med
- Typen er en forenkling. Lex skriver, at mange typologier giver et skematisk forenklet og dermed fortegnet billede af personligheden. Lex skriver også, at ingen mennesker passer fuldstændigt ind i en given type. Det gælder også ni typer.
- Ingen kilde her viser, at typen kan måles pålideligt, at den forudsiger adfærd, eller at den siger noget om egnethed til et job. Brug den ikke i ansættelser eller til at vurdere kolleger. Om teamet vil bruge typer, så læs guiden om typer på arbejdspladsen.
- Typen er ikke en forklaring på, hvordan nogen har det. Slider noget på dig, eller er du bekymret for dit mentale helbred, hører det til hos en læge eller psykolog, ikke i en typebeskrivelse.
- Din egen situation tæller. Hvilken type du vælger at genkende dig selv i, afhænger af, hvor ærligt du ser på dine motiver, og det ændrer sig måske med livssituationen.
Spørgsmål, læsere stiller
Kan en test fortælle mig, hvilken type jeg er?
En test kan give et bud, men ingen kilde her viser, at typerne kan måles pålideligt. Brug resultatet som udgangspunkt: læs beskrivelserne, og vurder selv, hvilke motiver der rammer dig, og hvilke der ikke gør.
Kan enneagrammet bruges til at vælge job eller ansætte?
Nej. Der er ingen kilde her, der viser, at typen forudsiger egnethed eller succes i et job. Brug den højst som samtaleemne om, hvad der motiverer dig.
Passer nogle enneagramtyper bedre sammen end andre?
Det kan vi ikke belægge. Ingen kilde viser, at bestemte typer passer bedre eller dårligere sammen. Om par og familier kan du læse i Hverdag og relationer, hvor typer behandles som et afsæt for samtale og ikke som en dom.