Hvilke personlighedstyper findes der? Der findes ikke ét fælles sæt af typer. Der findes flere modeller, som hver deler mennesker op på sin egen måde. De mest brugte er farvetyper (DISC), Myers-Briggs (MBTI), enneagram, Big Five og forskellen på introvert og ekstrovert. Vælg modellen efter dit spørgsmål: Vil du forstå arbejds- og kommunikationsstil, så kig på farverne. Vil du forstå, hvad der driver en person, så kig på enneagrammet. Vil du have den model, forskere helst bruger, så er det Big Five. Er du i tvivl om, hvor du skal starte, kan du bruge værktøjet Hvilken personlighedsmodel skal du læse om først?
Hvorfor der findes så mange typer
Ideen om at sortere mennesker i typer er gammel. Lex forklarer, at der siden antikken er fremsat mange psykologiske typologier, og at Jungs typer bygger på en udadvendt eller indadvendt grundindstilling. Det er også Lex’ pointe, at ingen mennesker passer fuldstændigt ind i en given type.
Det er en nyttig huskeregel, når du møder en typebetegnelse: Typen er en forenkling. Ifølge Lex giver mange typologier et skematisk forenklet og dermed fortegnet billede af personligheden. Brug derfor en type som et sprog til at tale om forskelle, ikke som en dom over en person.
De fem modeller side om side
Tabellen viser, hvad hver model forsøger at beskrive, om den arbejder med typer eller skalaer, og hvor du oftest støder på den. Kolonnen om “typisk sammenhæng” er redaktionens fingerpeg om, hvor læsere oftest møder modellen. Den er ikke en optælling.
| Model | Forsøger at beskrive | Typer eller skala | Typisk sammenhæng |
|---|---|---|---|
| Farvetyper (DISC) | Arbejds- og kommunikationsstil | Få kategorier, de fleste er en blanding | Teamdage og samarbejde |
| Myers-Briggs (MBTI) | Præferencer i, hvordan man opfatter og beslutter | Typer med bogstavkoder | Selvindsigt, karriere og teams |
| Enneagram | Hvad man er optaget af og drevet af | Typer | Selvudvikling og samtaler om motivation |
| Big Five | Fem grundtræk i personligheden | Skalaer | Psykologisk forskning |
| Introvert/ekstrovert | Indad- eller udadvendt grundindstilling | Et spænd mellem to poler | Hverdag, arbejde og relationer |
Farvetyper og DISC: stil på arbejde
Farvemodellerne sorterer mennesker i fire kategorier efter, hvordan de typisk arbejder og kommunikerer. Beskrivelserne af de enkelte farver er modellens egen og er ikke forskningsresultater. Modellen er nem at huske, og derfor dukker den ofte op i teams. Netop den enkelhed er også dens svaghed: De fleste kan genkende sig selv i mere end én farve. Læs mere i guiden om rød, gul, grøn og blå eller på siden om DISC og farvetyper.
Myers-Briggs: præferencer med bogstavkoder
MBTI giver dig en typebetegnelse i form af en bogstavkode. Den bruges ofte til at tale om, hvordan man foretrækker at tage imod information og træffe beslutninger. Videnskab.dk nævner Myers-Briggs og enneagrammet som andre måder at beskrive personlighed på, men skriver, at forskere foretrækker femfaktormodellen, fordi den beskriver personlighed som en glidende skala. Regn derfor med, at en MBTI-type er en samtalestarter og ikke en måling, du kan bygge større beslutninger på. Se siden om Myers-Briggs for modellens opbygning.
Enneagram: hvad driver dig?
Enneagrammet er en model med ni typer, som i sin egen tradition beskrives ud fra, hvad man er optaget af og motiveret af, mere end ud fra, hvad man gør. Det er modellens egen beskrivelse. Vi har ikke fundet kilder, der dokumenterer modellen, og typerne skal ikke bruges til at forudsige, hvordan nogen opfører sig eller klarer sig i et job. Mange bruger den som afsæt til refleksion. Gennemgangen finder du i guiden om enneagram-typerne.
Big Five: skalaer i stedet for typer
Big Five beskriver fem grundtræk: ekstraversion, neuroticisme, åbenhed, samvittighedsfuldhed og venlighed. Du har ikke en “type”, men en placering på hver skala. Lex skriver, at femfaktormodellen i dag er den dominerende trækteori. Det er den model, forskerne foretrækker. Den kan til gengæld ikke afgøre, om du passer til et bestemt job. Læs mere i guiden om Big Five.
Introvert og ekstrovert: en kendt forskel
Begreberne går tilbage til Jungs tankegang om en indadvendt eller udadvendt grundindstilling. De fleste bruger dem som en grov måde at tale om forskelle i hverdagen på, og de indgår i flere af de andre modeller, bl.a. som en af Big Five-skalaerne. Se siden om introvert og ekstrovert.
Sådan vælger du model: et tænkt eksempel
Her er et tænkt eksempel, som redaktionen selv har fundet på. Det bygger ikke på en rigtig person eller en undersøgelse.
Sara er ny i et team. På den første teamdag får hun en farveprofil. En kollega nævner, at hun “sikkert er en bestemt MBTI-type”, og hendes søster har talt om enneagram. Sara er forvirret over, hvad der er hvad. Hun stiller sig selv ét spørgsmål ad gangen:
- Vil hun forstå, hvordan kollegerne foretrækker at skrive og holde møder? Så er farvemodellen det nærmeste, fordi den handler om arbejds- og kommunikationsstil.
- Vil hun forstå, hvorfor hun selv bliver ved med at ramle ind i det samme? Så kan enneagrammet give hende ord for, hvad hun er optaget af, så længe hun ser det som refleksion.
- Vil hun have en mere nuanceret beskrivelse af sig selv? Så er Big Five bedre, fordi den giver skalaer og ikke en enkelt kasse.
Hun lægger mærke til, at ingen af modellerne giver et endeligt svar om hende. De giver forskellige vinkler på samme person.
Hvad overblikket ikke kan afgøre
Denne guide er et overblik, ikke en test. Den kan ikke fortælle dig, hvilken type du er, og den siger heller ikke, om du passer til et bestemt job eller til en bestemt person. Typebetegnelser siger ikke noget om, hvorvidt nogen har en diagnose, og de kan ikke erstatte en vurdering fra en fagperson. Hvis du undrer dig over vedvarende bekymringer, lavt humør, koncentrationsproblemer eller andre ting, der fylder i dit liv, så tal med din læge eller en psykolog, og lad ikke en typebetegnelse blive svaret.
Hvad en model betyder for dig, afhænger også af, hvor du bruger den. På jobbet kan den hjælpe teamet til at tale om mødeformer og feedback, og du kan læse videre under På arbejde og i karrieren. Hjemme kan den give ord til forskelle mellem dig og dem, du bor sammen med, og dem finder du under Hverdag og relationer. En samlet sammenligning af alle modeller findes på oversigten over personlighedsmodellerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken model er den mest videnskabelige?
Af de fem er det Big Five. Både Lex og Videnskab.dk peger på den som den model, forskerne bruger og foretrækker. De øvrige er mere udbredte i hverdagen end i forskningen.
Kan jeg være flere typer på én gang?
Ja, i den forstand at du sjældent passer rent ind i én kategori. Lex skriver, at ingen mennesker passer fuldstændigt ind i en given type. Det er derfor, mange får en blanding af farver eller kun genkender sig selv delvist i en typebeskrivelse.
Kan en test fortælle, om jeg er egnet til et job?
Nej. En typebetegnelse beskriver en stil eller et træk, ikke om en person kan varetage et bestemt arbejde. Brug den som afsæt for at tænke over, hvilke arbejdsformer du trives med, og ikke som facit.
Er en typebetegnelse en slags diagnose?
Nej. Personlighedsmodeller beskriver forskelle i stil og præferencer og stiller ikke diagnoser. Er du bekymret for din trivsel, så tal med en læge eller en psykolog.
