Introvert eller ekstrovert? Det er ikke to slags mennesker, men to grundindstillinger, som alle rummer, og man hælder ofte mere til den ene side end den anden. Introvert betyder indadvendt, ekstrovert betyder udadvendt. I hverdagen bruger folk ordene om, hvorvidt social tid giver energi eller koster den, og om ro føles som hvile eller som tomgang. Den hverdagsforklaring er udbredt, men den er en måde at sætte ord på, ikke noget, kilderne i denne guide dokumenterer. Brug den som sprog til at forklare dig selv, ikke som en dom over dig.
Hvad ordene betyder, og hvor de kommer fra
Lex definerer introversion som en indadvendt grundindstilling modsat udadvendt. Begreberne blev ifølge Lex indført som psykologiske begreber af C.G. Jung i 1921, og ekstrovert er det modsatte af introvert. Ordene har altså en lang historie og er ældre end de fleste personlighedstests.
Lex skriver også, at alle mennesker rummer begge grundindstillinger. Du er derfor ikke enten det ene eller det andet. Du har begge sider, og spørgsmålet er, hvilken du oftest lever fra, og hvornår.
Sådan kan forskellen mærkes i en almindelig dag
Her er en beskrivelse af to retninger. Den er forenklet, og de fleste kender sig selv i begge kolonner på forskellige dage.
- Mod det introverte: Efter en lang dag med mennesker trænger du til at være alene, før du kan være sammen med andre igen. Du tænker ofte, før du taler, og foretrækker få og dybe samtaler frem for mange korte.
- Mod det ekstroverte: Samvær giver dig gerne energi, og for megen stilhed kan føles tung. Du tænker ofte højt og finder ud af, hvad du mener, mens du taler.
Hvis du kan genkende dig selv i begge, er det ikke et tegn på, at du har svaret forkert. Det passer med, at begge grundindstillinger findes i alle.
Myter: introvert er ikke det samme som genert
Den hyppigste forveksling er, at introvert betyder genert eller usocial. Ordene bruges i dagligsproget om to forskellige ting. Genert handler om at være utryg eller nervøs ved andres blikke og bedømmelse. I hverdagssproget handler introvert ofte om, hvor man henter og bruger energi. En person kan nyde selskab og være god til at tale for en sal og alligevel have brug for stille timer bagefter. En anden kan være nervøs i selskab uden at have mere brug for ro end andre. Det er en skelnen i sprogbrug, ikke et forskningsresultat, og den siger intet om, hvad der ligger bag, hvis du selv oplever noget, der fylder meget.
Andre myter, du kan se bort fra:
- At introverte ikke kan lide mennesker. Det følger ikke af ordet: indadvendt er ikke det samme som uvenlig.
- At ekstroverte ikke kan være alene. Det følger heller ikke af ordet: udadvendt er ikke det samme som afhængig af selskab.
- At man er det ene for altid. Videnskab.dk skriver, at personligheden er ret stabil, men at forskningen har vist en tendens til, at den ændrer sig i løbet af livet. Hvor du lander i dag, er ikke nødvendigvis hvor du lander senere.
Sådan finder du ud af, hvor du selv ligger
En test kan give et udgangspunkt, men du kan også selv lave en enkel kortlægning over en uge. Skriv efter hver dag ned, hvad du har lavet socialt, og hvordan du havde det bagefter: fyldt op, tom eller ligeglad. Kig efter mønstre, ikke enkeltdage. Er det aktiviteten, der trætter dig, eller omstændighederne? Et møde med en person, du holder af, kan fungere anderledes end et møde med mange, du knap kender. Hvis du vil have hjælp til at vælge, hvilken model du skal læse om først, kan du bruge værktøjet med fem korte spørgsmål. Siden om introvert og ekstrovert som model giver et bredere billede.
Sådan forklarer du din energi for andre
Det nytter sjældent at sige “jeg er introvert” og stoppe der, for andre kan høre det som afvisning eller som en undskyldning. Beskriv i stedet, hvad du har brug for, og hvad det ikke betyder. Det virker i begge retninger: En ekstrovert kan sige, at hun har brug for at tale tingene igennem, og at det ikke er pres på dig.
| Situation | Hvad du kan sige | Hvad du kan aftale |
|---|---|---|
| Hjemme efter arbejde | “Jeg er ikke sur. Jeg skal lige lande, før jeg kan snakke.” | Et fast stille stykke tid, før I tales ved |
| Weekendplaner | “Jeg vil gerne med, men ikke til det hele.” | Vælg, hvad der betyder mest, og hold luft imellem |
| Møde på arbejde | “Jeg vil gerne have lidt tid til at tænke, før jeg svarer.” | Spørgsmål kan besvares skriftligt bagefter |
| Hvis du tænker højt | “Jeg tænker højt nu. Det er ikke en beslutning endnu.” | Skeln mellem at vende ideer og at beslutte |
Et tænkt eksempel på en dag, der kan tilpasses
Dette regnestykke er vores eget, og tallene er opdigtede. Maja arbejder i et åbent kontor og har på en tænkt tirsdag fire møder og en fælles frokost. Hjemme venter Emil, som har været alene det meste af dagen og gerne vil tale. Efter dagen er Maja udtømt, mens Emil er ved at få energi. Uden en aftale ender de i en misforståelse: Emil tror, hun er træt af ham, og Maja tror, at han ikke respekterer, at hun er træt.
De aftaler, at Maja får en halv time for sig selv, når hun kommer hjem, og at de bagefter spiser sammen og taler. På arbejdet beder hun om at samle to af de fire møder på samme formiddag, så eftermiddagen er fri, og om at kunne sidde et stille sted, når hun skal skrive. Ingen af delene ændrer, hvem hun er. De gør bare, at dagen kræver mindre af hende, end den gjorde. Tallene er illustrative. Din egen dag kræver sin egen måling.
Når omgivelserne skal hjælpe med
På arbejdspladsen kan små ændringer gøre en forskel for mange, uanset type: stille zoner, telefonbokse til opkald, aftaler om, hvornår man forstyrrer hinanden, og mulighed for at arbejde hjemme med fokus. Spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvad der er muligt, og hvem der kan tage fat i indretning og akustik. Prisen afhænger helt af, hvad der skal gøres, så få et tilbud ud fra jeres konkrete rum, i stedet for at gætte. Læs mere i guiden om personlighedstyper på arbejdspladsen, og i guiden om jobvalg som introvert, hvis du overvejer at skifte job.
Vil du læse mere, så er der forskel på bøger. Populærpsykologi giver ofte genkendelse og gode billeder. Forskningsbaseret stof henviser til kilder, som du kan tjekke, og skelner mellem det, man ved, og det, man blot mener. Se efter, om forfatteren oplyser, hvor påstandene kommer fra.
Hvor guiden stopper, og hvem du kan spørge
Guiden forklarer begreberne og giver sprog til hverdagen. Den afgør ikke, om du eller en anden “er” noget bestemt, og den siger ikke noget om, hvilket job der passer til dig, eller om to personer passer sammen. Om det sidste kan du læse i guiden om typer, der passer sammen. Typeskemaer kan være et fint samtaleoplæg i en familie, men de er ikke svar på, om et forhold holder.
Guiden handler ikke om diagnoser. Hvis du oplever, at ensomhed, angst, træthed eller social udmattelse fylder meget eller går ud over dit liv, så tal med din egen læge eller en psykolog. Det samme gælder, hvis konflikter i parforholdet eller familien kører fast: Så kan en par- eller familierådgiver være næste skridt. Hvad der virker for dig, afhænger af din egen situation, dit arbejde og dem, du bor sammen med.
Spørgsmål om introvert og ekstrovert
Kan man være både introvert og ekstrovert?
Ja, i den forstand at alle rummer begge grundindstillinger. Nogle kalder sig noget midt imellem, og hvordan du har det, kan variere med situation, tid og med de mennesker, du er sammen med.
Ændrer man sig fra introvert til ekstrovert med alderen?
Personligheden er ret stabil, men den kan ændre sig over livet. Hvordan din energi ser ud om nogle år, kan derfor være anderledes. Hvad der ændrer sig for den enkelte, kan ingen guide forudsige.
Er introvert noget, man skal “arbejde med”?
Ikke i sig selv. Det er mere et spørgsmål om at kende sine behov og sige dem højt, så hverdagen passer bedre. Hvis noget hindrer dig i at leve det liv, du vil, er det en anden samtale, som hører hjemme hos en fagperson.
Hvordan finder jeg ud af, om min partner er introvert eller ekstrovert?
Spørg i stedet, hvordan en god dag og en dårlig dag ser ud for vedkommende, og hvad der giver ro og energi. Svarene er mere brugbare end en etiket. Prøv at tale om det uden at lægge ord i munden på den anden.
